Digtene i Hannahs sang er blevet til på baggrund af Louise Lundberg Claesens egne erkendelser og erfaringer, men skriver sig ind i den mystiske tradition, som blandt andet er kommet til udtryk i ”Højsangen” i Det gamle testamente, i kristne mystikeres beretninger og hos digtere som Edith Södergran og Karin Boye.
”Vildt smuk samling digte i Hannahs sang. Der er musik, kød og blod og fuld knald på sanserne. Lang tid siden, at jeg har læst noget så godt.”
– Henrik Strube, sanger og sangskriver
”Det er erotiske digte … De besynger kærligheden i et sanseligt og billedmættet sprog …
Der er mange gentagelser, som får digtene til at fremstå rytmiske og suggerende … Det er L.L.C.s første digtsamling … Fin debut. Digtene virker sarte, men har energi.”
– Anne-Meta Lind Brunsborg, lektørudtalelse, Dansk BiblioteksCenter